Venezuela – OCumare ron
Gold 12 Years Old – 40% vol.
Ocumare er produceret i Venezuela og har lagret i minimum 12 år. Det er en meget sødmefuld rom med smag af toffée, honning, eksotiske frugter og krydrede toner. Den har en sød og vedhængende eftersmag.

Rommen har ligget på let toastede egefade i minimum 12 år og er en “Edición Reservada” . Det er kun de bedste fade der bliver valgt ud til at sammensætte denne sødmefulde rom.

Ocumare produceres på Destilerias Unidas som er én af kun to romproducenter i Venezuela. Området hvor rommen bliver til, kaldes Hacienda Saruro og er i dag privatejet. Destilleriet producerer på både pot stills og kolonne stills og kan på et år producere 6 millioner kasser spiritus. Hacienda Saruro dyrker selv sukkerrør som de sælger til den lokale sukkermølle der så udvinder sukkeret og sender melassen tilbage til destilleret. Der ligger i alt 400.000 tusinde fade som både har været brugt til Bourbon, Sherry, Cognac og whisky, på Hacienda Saruro fordelt på 21 lagerbygninger, dette gør destilleriet til en af de største romproducenter i verden.

Dominican rep. – Vizcaya
Vizcaya VXOP – Cask 21 – 40% vol.
Verdens mest ultimative “Sipping Rum”, der har vundet et 
hav af medaljer for sin fine afbalancerede smag og kvalitet.
Rommen er destilleret fra 100% ren sukkerrørssaft og lagret på amerikanske Bourbon barrels, hvilket giver Vizcaya VXOP sin karakteristiske aroma og smag. Rommen produceres i Den Dominikanske Republik. Sukkerrørene høstes, når de er allermest friske, hvorefter de gennemgår en hurtig presning, og aromaerne samler sig i den friske og duftende saft. Saften gæres og destilleres i små partier, før den lagres i udvalgte amerikanske Bourbon barrels. Denne proces, som kaldes “agricole”, er årsagen til at Vizcaya har en udsøgt bouquet, glathed samt en sødmefuld og raffineret smag.

Med sine overdådige noter af karamel, muskatnød og sød vanilje er Vizcaya VXOP produceret til “feinschmeckere”, som værdsætter en ekstraordinær smag!

Guyana – Rum paradise
12 years Old Demerara Reserve – 40% vol.
En kompleks og sødmefuld Demerara rom fra British Guyana. Virkelig en rigtig hygge-rom til efterår og vinter. En velegnet dram til kaffen ledsaget af nødder og knas.

Denne fantastiske og helt unikke rom er produceret i British Guyana, der ligger i toppen af Sydamerika, lige ud til det Caribiske Hav. Guyana er for rom, hvad Speyside er for Skotsk Single Malt Whisky.

Rommen har lagret i mere end tolv år på amerikanske egefade.
Oplevelsen Med toner af søde karameller og vanilje, rammer denne rom en meget bredere fanskare blandt romelskere. Smagen er vedhængende, og sødmen træder igennem i både næsens oplevelse af rommen, og i den bløde eftersmag, der også har en lille undertone af orangeskaller og krydderier. En helt igennem lækker rom-oplevelse.

Nicaragua – Mombacho Ron
12 Years Old – Reserva Especial – 40% vol.
Mombacho 12 Years Old har en indbydende sødmefuld duft. Med sine minimum 12 år på 200 liters amerikanske fade, får man en rom med bl.a. krydderi, kokos, vanilje og tørret frugt.

Mombacho-serien er produceret eksklusivt til den italienske rom-grossist F&G, der er beliggende i Torino i Piemonte. Rommen kommer fra Nicaragua, som først i 1937 begyndte på den mere kommercielle del af romproduktion.
Nicaragua er et af de lande med det største antal fade på lager og fadene er nøje udvalgt til rom Mombacho-serien. Rom-serien er opkaldt efter vulkanen Mombacho, der ligger i det vestlige Nicaragua. Vulkanen har ikke været i udbrud siden 1570, og området omkring er i dag et naturreservat hvor flora og faunaen er helt unik. Her dyrkes også sukkerrør, og disse indgår – efter at sukkeret er udvundet – i produktionen af Mombacho Ron.

Ecuador – Pichincha ron
14 Years Old – PX Cask – 40% vol.
En virkelig spændende rom fra Ecuador. En sød og meget lækker dram, der har fået hele 14 års fadlagring på bl.a. amerikanske bourbonfade, heraf et helt år på PX fade*, der virkelig har bidraget med fylde og sødme.

Oplevelsen Farven er mørkebrun – næsten sort – efter et helt års afslutning på PX Sherryfade. Smagen er intens og blød som fløjl. Rommen har en fin balance mellem sødme og syre. I eftersmagen fornemmes toner af peber og mørk chokolade. En meget kompleks, elegant og moden rom.

Pichincha-serien der er opkaldt efter vulkanerne i Ecuador, er produceret eksklusivt til den italienske rom-grossist F&G, der er beliggende i Torino i Piemonte.

*PX Cask/fade Pedro Ximenez sherry fade, betegnet som “PX” casks. Pedro Ximenez sherry er kendt for at være naturligt sød lavet af tørrede Pedro Ximénez druer

Antigua – English harbour
5 Years Old – 40% vol.
English Harbour 5 Years Old tælles blandt de absolut bedste rom der overhovedet produceres. Og udmærkelser og anerkendelser er de seneste år regnet ned over English Harbour 5 Years Old, der i dag regnes for en af verdens allerbedst producerede rom – og det er klart den billigste af de bedste.

Udklip af de mange udmærkelser
• 
The 2006 International Review of Spirits:
Gold Medal – 93 points “Exceptional”
• 
Beverage Testing Institute, Chicago:
Gold Medal – 92 points “Exceptional”
• 
San Francisco Spirits Competition 2005:
Doubel Gold Award (one of the best Rums in the world)
• 
Forbes Magazine:
Ones of the worlds 10 most remarkable Rums
• 
San Francisco Spirits Competition 2004:
Doubel Gold Award (one of the best Rums in the world)